Flykaptajnen på et indisk fly faldt i søvn og hørte ikke andenpilotens advarsler under indflyvning til lufthavnen i den indiske by Mangalore i maj. Flyet styrtede ned i en kløft for enden af landingsbanen.
Det skriver indiske medier med henvisning til en undersøgelsesrapport.
Air Indian Express Fligth 812 kom fra Dubai med 166 om bord. Kun otte overlevede styrtet.
Efterforskningen konkluderer, at ulykken skyldes menneskelige fejl. Kaptajnen, den serbiskfødte Zlatko Glusica, sov under halvdelen af den tre timer lange flyvning og var tydelig desorienteret, da landingen gik i gang.
En analyse af optagelser af kommunikationen i cockpittet afslører lang tids stilhed kun afbrudt af kaptajnens tunge åndedræt og snorken.
Derefter høres andenpilotens advarsler om, at flyet er ved at lande for sent og ikke kan nå at bremse. Derefter opfordrer andenpiloten til at afbryde landingen og gennemføre et nyt forsøg, viser efterforskningen.
Det afsløres også, at flyet først rammer jorden 1500 meter inde på den 2400 meter lande landingsbane.
Rapporten afslører også, at flykaptajnen begår flere fejl og ikke overholder en række standardprocedure i forbindelser med landingen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker