En 40-årig kvindelig træner i den amerikanske SeaWorld-park i Orlando er død, efter hun blev angrebet af en spækhugger under et show.
Flere øjenvidner siger, at spækhuggeren ved navn Tilikum pludselig sprang op af vandet og greb fat i træneren, hvor den rystede hende så voldsomt, at hendes sko faldt fra. Derefter blev hun trukket ud i vandet, hvor hun druknede.
Ifølge den lokale avis Orlando Sentinel bekræfter SeaWorlds chef Chuck Tompkins hændelsesforløbet.
- Vi har aldrig i vores parks historie oplevet en hændelse som denne, siger lederen af SeaWorld i Orlando, Dan Brown.
Tidligere oplysninger fra det lokale politi lød på, at Dawn Brancheau ved et uheld var faldet i vandet, og der var blevet ramt af spækhuggeren og druknet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned