Spanien erklærer undtagelsestilstand efter strømnedbrud
Spanien og Portugal er mandag blevet ramt af et omfattende strømnedbrud, som har lammet trafikken.
Spaniens indenrigsministerium har erklæret national undtagelsestilstand, efter at et omfattende strømnedbrud har ramt landet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ministeriet tilføjer i samme ombæring, at en sådan status vil blive anvendt i de regioner, der har anmodet om det.
Indtil videre har Madrid, Andalusien og Extremedura bedt om, at centralregeringen overtager "den offentlige orden", skriver Reuters videre.
Spanien og Portugal blev mandag ramt af det omfattende nedbrud, som har lammet den offentlige transport, skabt store trafikpropper og forsinket fly.
Togene holdt stille, hospitaler var uden strøm, og folk var fanget i metroen og i elevatorer og måtte evakueres. I det centrale Madrid er der trafikpropper, fordi trafiklysene gik i sort.
Den portugisiske premierminister, Luis Montenegro, siger ifølge Reuters, at der ikke er noget, der tyder på, at der har været tale om et cyberangreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker