Regeringen, oppositionen og alle medier kritiserer den våbenhvile, som den baskiske undergrundsbevægelse ETA søndag ensidigt erklærede.
Alle udtrykker dyb skepsis over for ETA og siger, at en våbenhvileerklæring er aldeles utilstrækkelig.
Tre maskeklædte ETA-aktivister siger i en video, at bevægelsen har besluttet at stoppe med voldelig aktioner, som over de seneste 40 år har ostet 829 mennesker livet. Men det oplyses ikke, om våbenhvilen er permanent, eller om gruppen vil nedlægge våben.
- ETA skal kort og godt frasige sig brug af våben og vold for tid og evighed. Det er ikke sket, men det kræver regeringen stadig, siger den spanske indenrigsminister, Alfredo Perez Rubalcaba, der på regeringens vegne har kommenteret våbenhvilen.
Til tv-stationen TVE siger han, at regeringen "ikke ændrer så meget som et komma" i dens antiterrorpolitik.
- Så længe ETA ikke helt og fuldt frasiger sig brugen af vold, vil ETA ikke blive accepteret, fortsætter han.
Andre peger på, at ETA, der også af EU og USA regnes for en terrororganisation, i 2006 tiltrak en erklæring om permanent våbenhvile.
Avisen El Mundo skriver, at våbenhvilen er taktisk bestemt, så gruppen kan vinde tid efter en række tilbageslag. Spansk politi har anholdt en række ledende medlemmer for organisation i de seneste måneder.
- Dette er taktisk pseudovåbenhvile for at kunne reorganisere sig, skriver avisen.
ETA har kæmpe for et selvstændigt Baskerland med sine aktioner. Men gruppens mange drab har isoleret den politisk og desuden svækket den politiske fløj Batasuna.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde