Spanien lader britiske turister rejse ind fra søndag
Med masker for mund og næse nyder turisterne en af de store turistattraktioner i det sydlige Spanien, slottet Alhambra, som genåbnede tidligere på ugen efter tre måneders lukning på grund af coronapandemien. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
Spanien ophæver nødtilstand og lader feriegæster rejse ind. Men pas på ny coronabølge, advarer Sanchez.
Spanien vil lade britiske turister rejse ind i landet fra søndag uden krav om, at briterne skal i to ugers karantæne.
Dermed er den spanske turistindustri igen åben for en af sine største kundegrupper.
- Vi vil lade britiske besøgende komme ind i Spanien ligesom resten af landene i EU eller Schengen-området fra 21. juni - frit og uden behov for karantæne, siger den spanske udenrigsminister, Arancha Gonzalez Laya, til den britiske tv-station BBC.
Om briterne nu vil rejse til Spanien i stor stil er et andet spørgsmål. Når de vender hjem fra en udlandsrejse, skal de nemlig to uger i karantæne ifølge de britiske regler.
Omkring 400.000 briter ejer en feriebolig eller anden form for ejendom i Spanien. Briter udgør omkring en femtedel af de omkring 80 millioner turister, der besøger Spanien årligt.
Spanien, som er et af de lande i Europa, der har været hårdest ramt af coronaudbruddet, lukkede landet ned i midten af marts for at stoppe smitten i at sprede sig.
Lørdag aften ved midnat udløber den nødtilstand, der har været i kraft i Spanien siden da.
Men den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, minder om, at man fortsat skal være forsigtig.
- Virusset kan vende tilbage og vi risikerer en anden bølge af smitte, siger han i en tv-tale.
- Vi skal alle følge reglerne om sundhed og hygiejne tæt, siger han.
I Spanien har virusudbruddet kostet lidt over 28.000 mennesker livet.
Den daglige opgørelse fra Storbritannien viser, at landets sundhedsmyndigheder har registreret 128 dødsfald relateret til coronavirus i det seneste døgn.
Storbritannien er det land i Europa, der har flest døde med coronasmitte. I alt har det britiske sundhedsministerium bekræftet næsten 43.000 coronadødsfald. Eksperter mener imidlertid, at tallet reelt er over 50.000.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker