Spanien melder om 585 nye døde under coronaepidemi
Læger og sygeplejersker gør deres sikkerhedsudstyr klart på en intensivafdeling i den spanske by Vigo. Det samlede dødstal med Covid-19 nåede fredag op på 19.478 for hele landet. Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Der er uklarhed om spansk beregning over coronadøde. Samlet dødstal opgøres til 19.478.
Antallet af coronarelaterede dødsfald i Spanien opgøres fredag til 585 i løbet af det seneste døgn ifølge regeringen.
Men der er uklarhed om beregningen, skriver Reuters.
Torsdag lød det samlede dødstal på 19.130. Fredag opgøres antallet af døde til 19.478.
Det giver umiddelbart en difference på 348.
Også den spanske avis El Pais undrer sig over tallene og har spurgt lederen for den spanske sundhedsstyrelse, Fernando Simon, om han kan forklare forskellen.
Han siger, det beror på en "diskrepans" i nogle af de data, man har modtaget fra en selvstændig region. Avisen El Mundo skriver, at det handler om Catalonien.
Simon siger, at det kan give lidt forskellige tal de næste to til tre dage over coronadøde.
Uanset den metode og de data, man bruger til at tælle ofrene for coronasmitten, så er Spanien fortsat det land, som sammen med Italien og USA har flest døde under pandemien.
En opgørelse fra Johns Hopkins University viser 33.286 døde med Covid-19 i USA, mens tallet er 22.170 for Italien.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker