Spanien om Gibraltar: Alle nødvendige midler i brug
Spanien vil tage "alle nødvendige midler i anvendelse" for at beskytte sine interesser i Gibraltar, siger landets premierminister, Mariano Rajoy.
Udtalelsen falder midt i en verserende konflikt med Storbritannien omkring sydspidsen af Den Iberiske Halvø.
- Vi vil tage retslige skridt, der står i forhold til at kunne forsvare spaniernes interesser, siger Mariano Rajoy.
Premierministerens udtalelse faldt i forlængelse af et møde på Mallorca med kong Juan Carlos fredag.
Konflikten over Gibraltar, som er britisk territorium, er opstået efter, at Spanien har klaget over et kunstigt rev, som Gibraltar har bygget af store betonblokke ud for kysten. Spanien mener, at revet ødelægger spansk fiskeri i området.
- Jeg håber ikke, at det her vil blive ved. Men det er klart, at vi vil beskytte vores nationale interesser, og det har vi har tænkt os at gøre, siger Mariano Rajoy.
Den spanske udenrigsminister, Jose Manuel Garcia-Margallo, har lagt op til, at Madrid pålægger en afgift på 50 euro for at krydse grænsen mellem Gibraltar og Spanien.
Derudover har Spanien øget antallet af gennemsøgninger af biler ved den spanske grænse.
Gibraltar beskylder Spanien for at foretage de mange tilbageholdelser som gengæld for det omstridte kunstige rev ud for kysten.
Madrid siger, at grænsekontrollen, som kan tage flere timer at komme igennem, er nødvendig for at bekæmpe smugling.
Den spanske udenrigsminister, Garcka-Margallo, drøftede krisen med sin britiske modpart onsdag, og de har aftalt at nedsætte arbejdsgrupper, som skal arbejde på en løsning på fiskeristriden omkring Gibraltar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned