Spanien passerer milepæl i kampen mod coronavirus
Frokostgæster er samlet på en restaurant på den spanske ferieø Mallorca lørdag. Foto: Enrique Calvo/Reuters
Enrique Calvo/Reuters
For første gang i to måneder har Spanien under 100 coronadødsfald i døgnet. Også i Italien er der bedring.
Spanien kan søndag melde om 87 døde med coronavirus inden for det seneste døgn. Det er det laveste antal i to måneder.
Det fremgår af tallene fra det spanske sundhedsministerium, skriver Reuters.
Døgnet forinden blev 102 meldt død med coronasygdommen Covid-19.
Da krisen var på sit højeste i starten af april, døde der dagligt over 900 mennesker rundt om i Spanien.
Søndagens tal bringer det samlede antal døde under coronakrisen op på 27.650.
Italien har i det seneste døgn registreret 145 dødsfald blandt personer smittet med coronavirus. Det oplyser landets sundhedsmyndigheder søndag aften.
Det er et lille fald i forhold til dagen før, hvor der var 153 døde. Dermed har Italien et samlet dødstal på 31.908, siden udbruddet begyndte i februar.
Der er konstateret 675 nye tilfælde af smitte i Italien. Det er 200 færre end døgnet inden.
Men antallet af aktive smittetilfælde - det vil sige mennesker, der bærer på smitten nu - er støt faldende. Der er søndag lidt over 68.000 aktive tilfælde mod lidt over 70.000 dagen inden.
I Frankrig er der knap så gode nyheder. Her har myndighederne i det seneste døgn registreret yderligere 483 dødsfald blandt coronasmittede personer på landets hospitaler og plejehjem.
Det meddeler det franske sundhedsministerium ifølge Reuters.
De 483 dødsfald er en markant stigning i forhold til de to seneste dage, hvor Frankrig meldte om henholdsvis 104 og 96 døde fredag og lørdag.
I alt har 28.108 mennesker med coronasmitte nu mistet livet i Frankrig.
I Storbritannien, der nu ses som Europas epicentrum for coronasmitte, er der registreret 170 dødsfald blandt coronasmittede i det seneste døgn. Det siger erhvervsminister Alok Sharma søndag.
Dermed er det samlede dødstal i Storbritannien oppe på 34.636.
Søndagens tal omfatter ikke dødsfald i Nordirland på grund af en "teknisk fejl", tilføjer ministeren ifølge tv-stationen BBC.
Tallene i weekenden er ofte lavere end på hverdage, fordi der er et efterslæb i indberetningerne.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub