Spanien samler 751 migranter op i Middelhavet
Gummibåde med et antal mennesker om bord, mens den fredag er i færd med at krydse Gibraltarstrædet efter afgang fra Marokko. Foto: Joseba Etxaburu/Reuters
Joseba Etxaburu/Reuters
Over 700 migranter forsøgte at krydse Gibraltarstrædet i både for at nå til Europa.
Den spanske søredningstjeneste oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at det har samlet 751 migranter op fra 52 både i Middelhavet.
709 migranter blev samlet op fra 48 både, da de forsøgte at forcere Gibraltarstrædet. Det er den korteste rute mellem Afrika og Europa.
Længere østpå blev der fundet 11 migranter i Alboranhavet i gang med at krydse Middelhavet.
Tre både med 31 om bord blev spottet på vej mod Alicante i det sydlige Spanien.
Både og helikoptere er fredag eftermiddag fortsat i gang med at lede efter flere gummibåde, beretter søredningstjenesten.
Spanien har senest overtaget Italiens rolle som migranternes foretrukne destination. Hidtil er 17.000 ankommet til Spanien i 2018. Det er dobbelt så mange, som på samme tidspunkt sidste år ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er et roligt hav de seneste uger, der har fået strømmen af migranter til at vokse.
Italiens nye regering har valgt at lukke sine havne for de både, som menneskesmuglere forsøger at nå frem til.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker