Spanien vil erklære 15 dages krisetilstand
Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, under en videokonference med nogle af sine ministre fredag. Foto: Moncloa Palace/Reuters
Moncloa Palace/Reuters
Den krisetilstand, Spaniens regering ventes at erklære fredag, skal være med til at bremse coronasmitten.
Spanien risikerer at have over 10.000 tilfælde af smitte med coronavirus i næste uge.
Det siger den spanske premierminister, Pedro Sanchez.
Fredag vil regeringen officielt erklære landet i krisetilstand, så man bedre kan bekæmpe virusset, meddeler han.
- Spaniens regering vil beskytte alle sine borgere og vil garantere de rette livsbetingelser for at bremse pandemien med så lidt ulejlighed som muligt, siger Sanchez.
Han uddyber ikke umiddelbart, hvilke skridt regeringen konkret vil tage.
En krisetilstand er et drastisk skridt, der i princippet giver myndighederne mulighed for blandt andet midlertidigt at beslaglægge fabrikker og andre anlæg - undtagen private hjem.
I forvejen har regeringen besluttet at lukke skoler over hele Spanien, som de fleste andre europæiske lande har gjort.
Mange biografer, teatre og legepladser er ligeledes lukket eller vil blive det.
Fredag eftermiddag har Spanien registreret lidt over 4300 smittetilfælde, viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University. 122 mennesker i Spanien er døde af Covid-19, som er navnet på den sygdom, coronavirus forårsager.
Dermed er Spanien det land i Europa, der efter Italien er hårdest ramt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde