Pengene skal findes inden for det offentliges udgifter til blandt andet sundhed og uddannelse.
Det er såvel centralregeringen i Madrid som de 17 selvstyrende regioner, der skal have sparekniven frem.
- Staten venter, at de besparelser, der kan findes inden for sundheds- og uddannelsessektoren, er i størrelsesordenen 10 milliarder euro, siger en regeringstalsmand efter et møde mellem premierminister Mariano Rajoy og ministrene for undervisning og sundhed.
- Men de skal findes med deltagelse af regionerne. Er de ikke involveret, kan vi ikke finde de besparelser, siger talsmanden.
I en erklæring siger regeringen, at den vil finde de mange penge ved rationaliseringer, ved at eliminere dobbeltarbejde og ved generelt højere effektivitet.
I Spanien er det de selvstyrende regioner, som er ansvarlig for uddannelse og sundhed.
Regionerne står for omkring halvdelen af de offentlige udgifter.
Meldingen om de nye besparelser kommer på et tidspunkt, hvor der er voksende bekymring blandt investorer for, om centralregeringen i Madrid er i stand til at holde kontrol med regionernes udgifter.
Spanien er et land i dyb økonomisk krise, der slås med store budgetunderskud og stor arbejdsløshed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned