Spaniens kong Juan Carlos udskrives

Spaniens kong Juan Carlos bliver tirsdag udskrevet fra et hospital i Barcelona efter at have fået bortopereret en svulst på den ene lunge. Det oplyser hospitalet i en erklæring.

Kongen har reageret "meget favorabelt" efter operationen lørdag, og forlader hospitalet for at rekonvalescere i de kommende uger, hedder det videre.

Svulsten blev opdaget ved et rutinetjek af den 72-årige konges helbred i april, og læger besluttede sig til at fjerne svulsten for at undersøge den nærmere.

Kongen viste sig offentlig så sent som fredag aften, hvor han mødtes med USA's vicepræsident, Joe Biden.

/ritzau/dpa

Efter en vellykket operation udskrives den spanske konge tirsdag fra et hospital i det nordøstlige Spanien.

Offentliggjort Sidst opdateret