Spaniens socialistiske regering vil reformere landets abortlovgivning, så kvinder fra 16 år og ældre kan få foretaget abort uden at spørge mor og far først.
Forslaget blev godkendt af regeringen lørdag, men rundt om i det spanske samfund er der betydelig modstand imod at reformere den eksisterende abortlov, der er fra 1985.
Den nuværende lov tillader kun abort, hvis svangerskabet skyldes voldtægt, hvis fostret er misdannet, eller hvis den gravides fysiske eller psykiske helbred kan komme i fare under graviditeten.
Det skal så ændres, så alle fra 16 år kan få abort frem til graviditetens 14. uge og op til uge 22, hvis der er risiko for morens helbred, eller hvis fostret er misdannet.
Den romerskkatolske kirke har udtrykt sin utilfredshed med regeringens forslag, der nu skal behandles i parlamentet.
Også det konservative oppositionsparti, Folkepartiet, er imod, og der er også modstand internt i premierminister Jose Rodriguez Zapateros socialistparti.
Folkepartiet har bebudet, at det vil bringe sagen for forfatningsdomstolen, og Spaniens Familieforum, en gruppe af katolske organisationer, siger, at det vil organisere protestdemonstration den 17. oktober.
En meningsmåling i juni viste, at 64 procent af befolkningen er imod, at 16-årige kan få abort uden forældrenes accept.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie