Spaniens offentlige underskud er på otte procent af bruttonationalproduktet i 2011 og ikke seks procent, som var målet, oplyser regeringen efter et møde torsdag eftermiddag.
Samtidig bebuder regeringen en række initiativer, der skal rette op på landets anstrengte økonomi.
Skatten forhøjes midlertidigt de næste to år for folk med høje indtægter, og lønnen fastfryses for offentlig ansatte, fremgår det af et dekret fra regeringen.
De spanske ministerier er blevet bedt om at spare 8,9 milliarder euro (66 milliarder kroner) i 2012.
Samtidig vil de højere skatter give ekstra 6 milliarder euro (44,6 milliarder kroner) i statskassen.
Den konservative premierminister Mariano Rajoy sikrede sig regeringsmagten ved valget den 20. november efter næsten otte års socialdemokratisk styre.
Spanien led hårdt under finanskrisen i 2008. Den boomende byggesektor kollapsede og fik arbejdsløsheden til at eksplodere. Fem millioner er i dag arbejdsløse.
Særligt ungdomsarbejdsløsheden er et kolossalt problem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker