Spaniens regering venter vækst i år
Recessionen i Spanien slutter snart.
Det mener den spanske regering, som venter, at der kommer vækst i anden halvdel af i år.
- I tredje kvartal vil det stabilisere sig på nul procent, og i fjerde kvartal kommer der vækst, siger Luis de Guindos, der er økonomiminister i Spanien.
Ministeren er til det økonomisk-politiske møde i Davos i Schweiz, og her siger han, at regeringen i Madrid i de kommende år vil tage skridt til at sikre, at små og mellemstore virksomheder får lettere adgang til kreditter.
Videre siger de Guindos, at første kvartal i år bliver "mindre dårligt" end fjerde kvartal af 2012.
Andet kvartal i år vil vise yderligere forbedringer, og tredje kvartal vil så vise en stabilisering.
Den Internationale Valutafond (IMF) har en prognose, der siger, at der vil komme et fald i det spanske bruttonationalprodukt i år på 1,5 procent og en vækst i 2014 på 0,8 procent.
Spanien, som plages af en stor gæld, er den fjerde største økonomi i eurozonen.
I øjeblikket er landet i gang med et stort spareprogram, der både betyder offentlige besparelser og skattestigninger, og som har udløst store gadeprotester.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker