Spaniere er imod stramning af abortlovgivning
De fleste spaniere ønsker ikke, at regeringen ændrer på abortlovgivningen for at gøre det vanskeligere at afbryde uønskede svangerskaber, viser en meningsmåling, som søndag er offentliggjort i det spanske dagblad El Pais.
Det regerende Konservative Folkeparti (PP) har fremsat et lovforslag, som vil gøre Spanien til et af Europas strengeste lande, hvad angår abort. Tusindvis af mennesker i Spanien - et traditionelt katolsk land - har demonstreret mod de foreslåede ændringer i den eksisterende lovgivning.
I overensstemmelse med størstedelen af Europa giver den nuværende lovgivning adgang til abort inden for de første 14 uger af svangerskabet.
Den foreslåede lovændring vil kun tillade abort i forbindelse med graviditet som følge af voldtægt, eller hvis der ved graviditeten er en lægelig bevist risiko for moderens liv og helbred.
Premierminister Mariano Rajoys regering vedtog lovforslaget i december sidste år i et forsøg, der i vid udstrækning ses som et forsøg på at blidgøre partiets højrefløj i en tid med nedskæringer og skattestigninger.
Meningsmålingsinstituttet Metroscopia siger, at 60 procent af de adspurgte ønsker, at loven skal være uændret. Tallet steg til 71 procent i aldersklassen fra 18 til 34 år.
Spaniens justitsminister, Alberto Ruiz Gallardon, sagde mandag, at regeringen ville kigge nærmere på anbefalingerne, før udformningen af loven. Lovforslaget ventes at blive fremlagt i juli i parlamentet, hvor PP har absolut flertal.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned