Spanierne tager endnu et opgør med fascismen og flytter gravsted

Et 152 meter højt stenkors tårner sig op på en klippe i det ellers grønne landskab.

I en krypt under korset ligger faldne fra Den Spanske Borgerkrig. Her lå også stifteren af Den Spanske Falange, José Antonio Primo de Rivera.

Det gør han ikke længere.

Tidligt mandag morgen kunne spanierne på tv se to sorte rustvogne ankomme til Cuelgamuros-dalen. Det, der før hed De Faldenes Dal.

De kom for at hente Primo de Rivera og bringe hans jordiske rester til San Isidro-kirkegården i Madrid.

Basilikaen og mausoleet under stenkorset huser resterne af 34.000 ofre fra begge sider af borgerkrigen.

Det er et symbol, der splitter befolkningen, der stadig har svært ved at fordøje fortiden.

Det er derfor, at Primo de Rivera blev flyttet - i øvrigt på sin 120 års fødselsdag.

Og det var også derfor, at fascistiske demonstranter var mødt op for at synge protestsange, da hans kiste kom til det nye hvilested. De var ikke tilfredse med, at han blev flyttet.

Opgravningen skete seks måneder efter, at Spanien vedtog den såkaldte "demokratiske hukommelseslov". Den er designet til at tackle arven fra borgerkrigen fra 1936-1939 og årtiers diktatur, der fulgte efter.

Den spanske regering under ledelse af Pedro Sánchez tog allerede første skridt mod denne lov, da den fjernede resterne af diktatoren Francisco Franco i 2019 fra Cuelgamuros-dalen.

Da det skete, vakte det vrede blandt højreekstreme aktivister, som stadig værner om Francos minde.

Men i henhold til den nye lov må ingen figur, der er knyttet til militærkuppet i 1936, som udløste borgerkrigen, begraves på "et fremtrædende offentligt sted", der kan tilskynde til hyldest eller jubel.

Jose Antonio Primo de Rivera grundlagde Falange-partiet i 1933. Det var en af grundpillerne i Francisco Francos brutale regime sammen med militæret og Spaniens romersk-katolske kirke.

Men han blev skudt og dræbt i november 1936 af venstreorienterede republikanske styrker i Alicante.

Efter at have ligget begravet flere forskellige steder blev han flyttet ved færdiggørelsen af monumentet ved Cuelgamuros-dalen og begravet under basilikaens alter.

Her blev Franco efter sin død i 1975 også stedt til hvile.

På trods af en fælles tro på et fascistisk Spanien havde Franco, der var konservativ general, og Primo de Rivera, kendt som en flamboyant playboy, meget lidt kærlighed til hinanden.

Ifølge historiker Paul Prestons biografi om Franco saboterede han flere forsøg på at lave et fangebytte, der kunne have reddet Primo de Riveras liv.

Riveras død gjorde det muligt for Franco at overtage kontrollen over falangisterne og indordne dem i en bredere højreekstremistisk bevægelse, der støttede hans diktatur.

Det er vigtigt for den spanske regering at gøre op med spøgelserne fra Franco-tiden.

Derfor udføres der i øjeblikket arbejde i mausoleet for at give adgang til krypterne, hvor 34.000 mennesker ligger.

Mange af dem er anonymt begravede ofre for Francos regime.

Men nu er planen, at nulevende pårørende skal have mulighed for at identificere deres slægtninge.

/ritzau/