En 57-årig spansk byggearbejder er anholdt, efter at han onsdag skød og dræbte fire personer i byen Olot i den nordøstlige del af landet. Det oplyser lokale politifolk.
Der er tale om den værste drabssag i Spanien i to årtier.
Bevæbnet med en riffel mødte den 57-årige op og skød sin arbejdsgiver og dennes søn på en restaurant, hvor de sad og spiste morgenmad. Kort efter kørte han hen til en bank, hvor han skød og dræbte to ansatte.
Efter drabene i banken overgav han sig til politiet, der var alarmeret efter de første drab, men som ikke nåede frem til banken i tide.
Drabsmandens motiv er endnu ikke klarlagt, oplyser en talsmand for politiet. Men ifølge lokale medier har den 57-årige haft økonomiske problemer, og han skal for nylig være blevet fyret af sin arbejdsgiver.
Lokale øjenvidner betegner ifølge nyhedsbureauet Europa Press manden som en "særling", der i sin fritid ofte er set gå omkring i byen klædt ud som en amerikansk cowboy bærende på en legetøjspistol.
Han er ikke tidligere straffet og har ifølge naboer ikke vist voldelige tendenser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker