Spansk krigsreporter bortført i Syrien
En krigskorrespondent fra den spanske avis El Periódico er blevet kidnappet i Syrien.
Avisen skriver i sin netudgave, at Marc Marginedas blev bortført af jihadistiske oprørere i starten af september. Han var sidst i kontakt med sine redaktører i Barcelona 4. september.
Den udsendte journalist var på sin tredje rejse til Syrien, siden den blodige borgerkrig brød ud i foråret 2011. Han blev angiveligt kidnappet fra en bil i udkanten af byen Hama, der ligger i den vestlige del af landet.
Ifølge El Periódico har ingen af de forskellige oprørsgrupper i Syrien taget skylden for kidnapningen.
Borgerkrigshærgede Syrien betegnes i øjeblikket som et af de farligste steder i verden at arbejde som journalist.
Ifølge The Committee to Protect Journalists er Syrien det land, hvor der døde flest journalister i 2012.
28 journalister blev dræbt i Syrien i 2012, mens 21 blev bortført, lyder vurderingen fra organisationen, der arbejder for pressefrihed i hele verden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned