Spansk parlament vælger allieret af Rajoy til formand
Proces med at danne regering i Spanien er sat i gang, og kong Felipe VI indleder samtaler efter møde tirsdag.
Spaniens parlament var tirsdag samlet første gang efter valget i juni. Og medlemmerne skal nu forsøge at danne en regering efter mere end et halvt års politisk dødvande.
Den første byggesten blev tirsdag lagt med valget af fungerende premierminister Mariano Rajoys allierede Ana Pastor som formand for parlamentet.
Landet har været fastlåst i en politisk krise siden sidste år. Parlamentsvalget i december endte i en så kompliceret parlamentarisk situation, at partierne ikke har kunnet blive enige om at danne en koalitionsregering.
Det endte med et nyt valg i juni.
Her vandt det konservative regeringsparti, Partido Popular (PP), med fungerende premierminister Mariano Rajoy i spidsen 137 mandater. Dermed blev Rajoys parti det største - dog uden at få absolut flertal.
Det ligger endnu ikke fast, hvem der skal styre processen med at samle en koalitionsregering.
Kong Felipe VI indleder samtaler med kandidater til posten som premierminister efter mødet tirsdag.
Rajoy har ikke opgivet håbet om endnu en periode som regeringsleder. Han sagde mandag, at han er klar til at lede en minoritetsregering.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker