Spansk politi har optrævlet et internationalt netværk af hashsmuglere fra Marokko. 65 personer er pågrebet i sagen og 20 ton narkotika er beslaglagt.
Fem både, 100 biler og omkring 175 ejendomme er også blevet undersøgt som led i en omfattende politioperation, oplyser det spanske indenrigsministerium.
- Organisationen har haft en omfattende infrastruktur i Marokko, understreger de spanske myndigheder.
Gruppen anvendte under deres smuglinger et "moderskib" og fordelte derefter narkotikaen i mindre fartøjer.
Blandt de 65 anholdte er der spaniere, algeriere, colombianere og marokkanere.
Spanien er et af de vigtigste indskibningssteder for narkotika i Europa - deriblandt hash fra det nordlige Afrika og kokain fra Latinamerika.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker