Spansk politi har drevet klapjagt på islamister i årevis

Torsdagens angreb i Barcelona sker efter flere år med massiv indsats fra spansk politi og advarsler om mulige terrormål i landet.

Det fortæller Morten Rievers Heiberg, professor ved Københavns Universitet, som forsker i spansk historie, kultur og samfund.

- Man har gennem 2015 og 2016 oplevet en stigende islamistisk aktivitet i Spanien.

- Der har været foretaget over 200 arrestationer i de senere år, efter at angreb begyndte i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, siger han.

- Men der er åbenbart tale om en relativt stor gruppe, som har formået at styre uden om efterretningstjenesternes klapjagt på terrorister, siger han.

Omkring klokken 17 torsdag bragede en varevogn ind i en menneskemængde i det centrale Barcelona. 13 er dræbt, mens over 100 er såret. IS har påtaget sig skylden for angrebet. Indtil videre er tre mænd anholdt.

Ifølge Morten Rievers Heiberg kan der være flere årsager til, at voldelige islamister har fået øje på Spanien, ud over at det er et samlingspunkt for turister fra hele verden.

Det er blevet brugt som årsag af IS, at Spanien støtter op om Natos aktiviteter i Syrien, omend på et beskedent niveau, fortæller han.

- Desuden bliver Spanien historisk set betragtet som en del af kalifatet, fordi det var en del af kalifatet i middelalderen.

- Det bliver ofte anvendt i islamisk propaganda, at kalifatet skal retableres, og nu er der kun små rester tilbage. Så det er klart, at hvis man kan slå til andre steder i "kalifatet", så har det i sig selv en symbolværdi, siger Morten Rievers Heiberg.

Han tilføjer, at Barcelona i dag er en smeltedigel af kulturer og mellem jøder, katolikker og muslimer.

- På den måde kan man måske puste til en konflikt mellem befolkningsgrupper, der i øvrigt lever i fred og fordragelighed.

På trods af de mange arrestationer i de senere år er det ikke noget, der har sat altoverskyggende dagsorden i den spanske offentlighed.

- Selvfølgelig har det stået i aviserne. Men Spanien er et land, der har levet med terrorisme siden slutningen af 1960'erne. Så man har lært at leve med terrorismen som noget, der indimellem indtræffer.

- Men det er klart, at det vil opildne til debatten om indvandring, selv om den slet ikke er så stærk og polariseret, som den vi oplever i Danmark, siger Morten Rievers Heiberg.