Spansk politi: Terror-trio planlagde angreb

Politiet i Spanien har anholdt tre formodede medlemmer af terrornetværket al-Qaeda.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge den spanske indenrigsminister lader det til, at trioen var i færd med at støbe kuglerne til et angreb.

- Der er en klar indikation på, at de anholdte kunne være ved at planlægge et angreb i Spanien eller et sted i Europa, siger ministeren, Jorge Fernandez Diaz, på et pressemøde torsdag.

De tre personer var i besiddelse af gift og sprængstoffer, da de blev pågrebet af ordensmagten i den sydlige provins Cadiz, rapporterer den spanske radiostation Cadena Ser, som har sine oplysninger fra politiet.

De tre anholdte er henholdsvis to tjetjenere og én tyrker, lyder det.

/ritzau/AFP