Spansk premierminister forbereder sig på nederlag i parlament
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har lykønsket sin konkurrent med en sandsynlig sejr.
Den spanske konservative premierminister, Mariano Rajoy, har erkendt et sandsynligt nederlag inden en afstemning om en mistillidsdagsorden i det spanske parlament.
Parlamentet er samlet klokken 11, hvor afstemningen forventes at finde sted.
Kort forinden erkendte premierministeren sit sandsynlige nederlag i afstemningen og ønskede den socialdemokratiske oppositionsleder, Pedro Sanchez, tillykke.
- Det er sandsynligt, at der er flertal for et mistillidsvotum, hvilket betyder, at Pedro Sanchez vil blive ny premierminister, lød det.
- Det har været en ære at efterlade Spanien bedre, end jeg fandt det. Tak til alle jer spaniere og held og lykke.
Afstemningen om en mistillidsdagsorden kommer, efter at en snes personer med tilknytning til Rajoys centrumhøjreparti, Folkepartiet (PP), er fundet skyldige i korruption. Rajoy har været ved magten i seks år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde