Spansk regering lukker pengekassen for catalonsk afstemning
Cataloniens præsident, Carles Puigdemont, taler om uafhængighed op til en stærkt omstridt planlagt afstemning om løsrivelse i Catalonien 1. oktober. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti
/ritzau/AP/Emilio Morenatti
Nye foranstaltninger skal sikre, at der ikke blive brugt en eneste euro til ulovlige handlinger.
Spaniens regering har truffet forskellige foranstaltninger, som skal forhindre Catalonien i at bruge offentlige midler i forbindelse med en stærkt omstridt afstemning om løsrivelse 1. oktober.
- Regeringen har indskrænket de midler, som er til rådighed for Catalonien, siger budgetminister Cristobal Montoro til journalister efter det ugentlige regeringsmøde.
- Disse foranstaltninger skal sikre, at der ikke blive brugt en eneste euro til at finansiere ulovlige handlinger.
Den spanske statsanklager har også truet med at anholde borgmestre i Catalonien, hvis de støtter planerne om en folkeafstemning om selvstændighed til regionen.
Der skulle være tale om flere end 700 borgmestre, som politiet nu har åbnet en efterforskning af. De er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet indkaldt til retsmøde i sagen.
Forfatningsdomstolen i Madrid har suspenderet den lov, der giver mulighed for den kontroversielle afstemning.
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, er bestemt ikke tilfreds med udsigterne til den kommende afstemning.
Flere catalonske politikere har tidligere sagt, at de vil kæmpe for en afstemning, om det så koster en fængselsstraf.
Catalonien har længe haft en selvstændighedsbevægelse. Regionen med 7,5 millioner indbyggere er mere velhavende end det øvrige Spanien. Den har sit eget sprog og egen kultur.
I de senere år, hvor Spaniens økonomi har været i krise, har der været utilfredshed i Catalonien med, at regionen sender penge til andre dele af landet. Det har fyret op under debatten om selvstændighed.
Meningsmålingerne siger, at et flertal af indbyggerne i Catalonien ønsker en afstemning, der kan afgøre spørgsmålet om selvstændighed.
Men målingerne siger også, at et lille flertal vil forblive en del af Spanien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker