Spansk regering søger bred opbakning til Catalonien-svar
Den spanske regering søger bred politisk opbakning til et svar på den vanskelige situation, efter at Catalonien har afholdt en folkeafstemning om løsrivelse. Foto: /ritzau/AP/Paul White
/ritzau/AP/Paul White
Premierminister Rajoys regering er i dialog med andre partier om en reaktion på afstemning i Catalonien.
Den spanske regering søger bred politisk opbakning til et svar på den vanskelige situation, efter at Catalonien har afholdt en folkeafstemning om løsrivelse.
Premierminister Mariano Rajoy har mandag talt med lederne af socialistpartiet og midterpartiet Ciudadanos, hedder det i en pressemeddelelse fra regeringen.
På de møder har Rajoy vist vilje til at drøfte oplæg fra de andre partier i parlamentet.
Regeringslederen takker desuden europæiske kolleger for at udtale støtte til respekten for den spanske forfatning.
Catalonierne stemte søndag om løsrivelse på en dag præget af voldsomme sammenstød mellem catalonierne og politiet.
Centralregeringen i Madrid havde på forhånd fordømt afstemningen og erklæret den ulovlig.
Omkring 90 procent af vælgerne stemte for løsrivelse. Det var dog ikke alle, der fik adgang til at stemme. Valgurner blev konfiskeret, og valgsteder blev blokeret af politiet.
I Barcelona har hundredvis af utilfredse studerende samlet sig på centrale pladser mandag aften, for at vise deres utilfredshed med den måde politiet håndterede valghandlingen søndag.
De er specielt utilfredse med politiets hårde kurs, "der har gjort brug af en uacceptabel, totalitær statsvold" som en af de studerende, Albert Lopez, fortæller.
Der har ligeledes været afholdt protester foran den nationale politistation i Barcelona.
EN EU-talsmand har ikke ønsket at svare på, om EU har tænkt sig at mægle mellem parterne, hvilket vil være et ret utraditionelt skridt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned