Spansk regeringschef ser snarlig løsning på politisk kaos
Fundamentet til en regeringsaftale i Spanien kan være på plads om en måned, siger fungerende premierminister.
Sejren i søndagens spanske parlamentsvalg giver landets fungerende premierminister tro på, at en regeringsaftale kan være på plads i løbet af en måned.
- Jeg mener, at vi kan lande en aftale om det basale inden for en måned. Det vil være tåbeligt at lade tiden løbe i flere måneder, siger Mariano Rajoy til radiokanalen Cope ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Trods sit partis sejr kan Mariano Rajoy få svært ved at finde de nødvendige mandater til at danne en regering. Det vurderer Morten Heiberg, professor i spansk kultur og historie ved Københavns Universitet.
Spanien har været politisk lammet siden et parlamentsvalg i slutningen af 2015. Efter adskillige forsøg har ingen endnu haft held til at samle en regering.
Partido Popular (PP), det konservative parti med Rajoy i spidsen, blev med 137 mandater parlamentets største - dog uden at opnå absolut flertal.
Alligevel ser Rajoy valget som en klar sejr.
- Vi har vundet valget og kræver retten til at regere, sagde han i en sejrstale ifølge nyhedsbureauet dpa.
Der er langt til de 176 pladser, som kræves for at sidde på flertallet i underhuset, hvor der er 350 sæder.
Rajoy betragter det som nødvendigt at vinde flertal i parlamentet.
- Uden flertal vil det blive meget svært, meget komplekst, siger Mariano Rajoy.
Socialdemokraterne i PSOE har fået 85 pladser i parlamentet, mens venstrefløjsalliancen Podemos fik 71 mandater, hvilket var færre end forventet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde