Få dage efter et andet prominent besøg ankommer Spaniens udenrigsminister, Trinidad Jiménez, onsdag til de libyske oprøreres højborg, Benghazi, i den østlige del af det splittede land.
Hun skal blandt andet tale med repræsentanter for Det Nationale Overgangsråd (NTC), heriblandt lederen, Mustafa Abdel Jalil, ifølge en meddelelse fra udenrigsministeriet i Madrid.
Lørdag ankom den britiske udenrigsminister, William Hague, til Benghazi for at vise sin støtte til kampen mod Gaddafi.
I modsætning til Spanien tilhører Storbritannien den lille gruppe af lande, som har anerkendt NTC som repræsentant for det libyske folk.
Torsdag drager den spanske udenrigsminister videre til De Forenede Arabiske Emirater, hvor hun skal deltage i et møde med den gruppe af lande, der støtter de militære aktioner i Libyen.
Indtil videre anerkendes NTC kun af Frankrig, Italien, Storbritannien, Qatar, Gambia, Jordan og Malta.
Siden protesterne mod Muammar Gaddafi blev indledt i midten af februar, har NTC afvist alle forslag om at indlede forhandlinger med landets mangeårige hersker.
I weekenden kom det frem, at også Kina er begyndt at tale med oprørerne i Libyen.
Mødet har fundet sted i Qatar i Den Persiske Golf mellem den kinesiske ambassadør Zhang Zhiliang og Mustafa Abdel Jalil.
I en kortfattet meddelelse fra det kinesiske udenrigsministerium hed det, at de to parter havde "udvekslet synspunkter om udviklingen i Libyen".
Det fremgik ikke hvilke emner, der blev diskuteret.
Men det er et tegn på, at Kina er opsat på at have en direkte kontakt til oprørerne i tilfælde af, at Gaddafi falder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub