Den spanske premierminister, José Luis Zapatero, har beordret militæret til at overtage flykontrollen i landet efter at flyledere tidligere fredag nedlagde arbejdet og lammede flytrafikken i hele Spanien.
Flyledere i hele Spanien har meldt sig syge på stribe og har lammet flytrafikken overalt i landet i forbindelse med en strid om lønninger.
Den spanske luftfartsmyndighed Aena fordømmer den koordinerede aktion og kalder den "utålelig" og "uansvarlig". Det skønnes, at over 100.000 flypassagerer er blevet ramt af aktionen, der er blevet iværksat op til en travl ferieweekend.
Flylederne begyndte at melde sig syge klokken 17 fredag, og aktionen har lammet flytrafikken i de fleste af Spaniens lufthavne.
Flyselskabet Iberia oplyser, at der ikke lettes fra lufthavnene i Madrid, på Kanarieøerne og på Mallorca, men at der kan foretages landinger.
- Vi fik ikke noget varsel. De har taget os på sengen, siger en talskvinde for Iberia.
Iberia skønnede fredag aften, at flyledernes aktion ville vare frem til klokken et natten til lørdag lokal tid. Men inden da valgte premierminister Zapetero altså at bede militæret overtage flykontrollen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde