Ved eftermiddagstid lørdag begyndte de spanske flyveledere at vende tilbage til deres arbejdspladser i spanske lufthavne. Det oplyser den spanske luftfartsmyndighed AENA.
- Flyvelederne er på vej tilbage til arbejdet. Næsten halvdelen af luftrummet er ved at være åben, siger en talsmand for AENA.
Flytrafikken over Spanien vil dog være forsat være ramt af store uregelmæssigheder i de kommende timer og sandsynligvis også det meste af søndagen.
Flyvelederne begyndte fredag eftermiddag at melde sig syge i protest mod nye løn- og arbejdsforhold. Kort efter stoppede næsten al flytrafik i spansk luftrum, og hen ved 300.000 passagerer blev ramt af den strejkelignende aktion.
Kort før flyvelederne begyndte at vende tilbage til arbejdet indførte den spanske regering undtagelsestilstand i Spanien og lukkede hele luftrummet over landet.
Regeringens beslutning indebærer, at de strejkende flyveledere kan retsforfølges.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker