Spanske landmænd har foræret intet mindre end 40 ton frugt og grønt væk for at udrydde
den
sundheds
frygt
, der fortsat
hærger, efter at spanske
agurker blev beskyldt for at være kilde til det voldsomme VTEC-colibakterieudbrud.
Begivenheden fandt sted onsdag på et marked i Madrid, hvor
byens indbyggere havde taget opstilling i lange køer foran boderne, der bugnede af gratis agurker, tomater, meloner, nektariner og salat.
- Jeg har taget lidt af det hele med - både agurker, tomater og frugter, siger Camilla Alonso, som slæbte tre fyldte poser med fra markedet.
Rundt omkring på markedet var der opsat bannere med budskabet "Sunde, sikre og lækre". Teksten var skrevet på både spansk, engelsk og tysk.
En arbejdsløs - Mario Agurto fra Ecuador - nød også godt af de gratis grøntsager.
- Jeg har spist spanske grøntsager, og det er der ikke sket noget ved, siger han.
Spaniens agurkesalg faldt drastisk, efter at agurkerne blev kædet sammen med udbruddet, som især har hærget Nordtyskland.
Senere blev agurkerne dog frikendt, og mistanken retter sig nu først og fremmest mod bønnespirer fra en enkelt tysk gård.
Brancheforeningen for eksport af spansk frugt og grønt (FEPEX) anslår, at branchen har tabt omkring 225 millioner euro (1676 millioner danske kroner) om ugen, siden krisen begyndte.
Det er primært agurkeproducenter, der har mistet penge på europæernes frygt for den farlige tarmbakterie.
I Danmark alene har agurkesalget den seneste uge været nede på 50 procent af det normale, og samlet set er agurkeavlernes indkomst for 2011 allerede halveret.
EU har på baggrund af det vigende salg opfordret medlemslandene til at oprette en fond på over en milliard kroner til at kompensere landmænd i hele Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde