Spanske redningsarbejdere finder lig af toårig dreng i brønd
Lokale kvinder i det sydlige Spanien gik torsdag på gaden og sang for at udtrykke deres sympati med den toårige Julen Rosellos familie. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Knap to uger efter at en toårig spansk dreng faldt ned i en 100 meter dyb brønd, er hans lig blevet fundet.
Spanske redningsarbejdere har fundet liget af en toårig spansk dreng, der faldt ned i en dyb brønd for knap to uger siden.
Det oplyser spanske myndigheder til avisen El Pais.
Den toårige Julen Rosello faldt ned i hullet, der er omkring 100 meter dybt og 30 centimeter i diameter, den 13. januar.
Efterfølgende blev hullet dækket til af løse sten som følge af et stenskred, der blev udløst af drengens fald.
Redningsarbejdere har boret dag og nat for at grave en alternativ indgang til brønden i et intenst forsøg på at redde drengen ud i live.
Redningsaktionen har været en kamp mod tiden, og redningsarbejderne har undervejs været udfordret af tekniske problemer.
Mandag lykkedes det at bore en 60 meter lang skakt ved siden af borehullet. Efterfølgende har teknikere arbejdet på at sikre skakten, så otte minearbejdere kunne sendes ned og grave sig horisontalt ind til borehullet.
Men da metalrørene, der skulle sikre skakten, tirsdag satte sig fast 40 meter nede i skakten, blev redningsaktionen forsinket yderligere.
Hullet befinder sig på en ejendom i Totalán nær Malaga.
Julen Rosello legede på ejendommen, som tilhører noget af hans familie, da han på ulykkelig vis faldt ned i hullet.
Ifølge El País er det anden gang, at forældrene til Julen Roselló er udsat for en tragisk ulykke.
I 2017 døde deres treårige søn, Oliver, af hjertestop, mens familien gik tur på stranden.
Hullet er gravet i et illegalt forsøg på at finde grundvand i området.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned