Ny forskning fra det schweiziske ITIS-institut viser, at de på én gang kontroversielle og populære energisparepærer langtfra er ufarlige, skriver Svenska Dagbladet og Videnskab.dk.
De schweiziske forskerne har målt effekten af pærernes elektromagnetiske felt på mennesker. De har fundet ud af, at mennesker ved et niveau, der er 50 gange højere end grænseværdien for pærerne, kan dø af akutte nerve- og muskelskader, der for eksempel kan forårsage hjerteflimmer.
Alle pærerne lå dog under grænseværdien, men jo kortere afstand til pærerne jo højere var eksponeringen. Desuden kan pærernes ultraviolette stråling være skadelig for huden.
Mirjane Moser, sundhedsekspert i det schweiziske sundhedsministerium, mener at undersøgelsen er vigtig, for selvom der ikke er nogen akut fare for mennesker lige nu, ved man ikke, hvad der kan ske på længere sigt.
- Der findes ingen risiko for, at du i dag får nerveimpulser og muskelsammentrækninger, hvis du sidder tæt på en energisparepære. Men vi ved ikke noget om sådanne effekter på sigt. Vi kan ikke garantere, at mennesker ikke bliver syge om 20 år. Grundlaget er alt for usikkert, siger Mirjana Moser.
Hun anbefaler, at man holder en afstand på 30 centimeter til pærerne.
- Hold mindst 30 centimeters afstand til lavenergipærer hvor du opholder dig meget, for eksempel på skrivebordet, for at minimere eksponeringen af ultraviolet stråling, siger Mirjana Moser.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker