SPD fejrer sig selv i Berlin
Hjertet af den tyske hovedstad, Berlin, er forvandlet til en fest for de tyske socialdemokrater, SPD.
Lørdag og søndag fejrer partiet sit 150 års jubilæum med en stor kongres, eller en Tysklands-fest, som partiets arrangører kalder det.
Ud på eftermiddagen lørdag havde der i løbet af dagen været 200.000 deltagere til de forskellige arrangementer, der blandt andet omfatter optræden på fire forskellige scener.
I løbet af weekenden skal 700 kunstnere optræde.
Det politiske højdepunkt kom sidst på eftermiddagen lørdag, da partiets kandidat til posten som forbundskansler, Peer Steinbrück, gik på hovedscenen ved Brandenburger Tor for at tale.
Da han holdt sin tale på 50 minutter, var der ifølge SPD omkring 300.000 tilhørere.
- Jeg har aldrig set noget lignende, sagde han.
De mange tilhørere hørte en kanslerkandidat afslå ideen om en såkaldt storkoalition - et regeringssamarbejde med de konservative CDU - selv om meningsmålinger antyder, at det kan blive en mulighed efter forbundsdagsvalget den 22. september.
Men det bliver så uden SPD, der ifølge Steinbrück ikke vil samarbejde med forbundskansler Angela Merkel og hendes CDU.
Vinder SPD regeringsmagten, kommer der flere reguleringer for banker og de finansielle markeder, sagde han.
Samtidig vil hans parti indføre mindsteløn.
- Vi har brug for at gøre mere sammen i dette land igen, ikke millioner af skarpe albuer, sagde Steinbrück.
- Jeg ønsker, at Tyskland bliver et land, hvor det ikke betyder noget, hvor du kommer fra, men hvor den eneste ting, der har betydning, er hvor, du vil hen, sagde han.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker