SPD står til at vinde over Merkels CDU i ny måling
SPD står til at vinde over det konservative CDU med 32 procent af stemmene mod 31 procent til Merkels parti.
En ny meningsmåling fra Infratest Dimap viser for første gang siden 2006, at det tyske socialdemokrati, SPD, står til at vinde over forbundskansler Angela Merkels konservative CDU.
Ifølge målingen ville SPD få 32 procent af stemmene, hvis der var valg nu, mens CDU ville få 31 procent.
Der er syv måneder til det tyske forbundsdagsvalg.
Valgkampen er blevet en af de mest uforudsigelige i en årrække, efter at den 61-årige Martin Schulz i januar blev udpeget som de tyske socialdemokraters kandidat til posten som kansler.
Schulz har været formand for EU-Parlamentet siden 2012.
SPD er juniorpartner i en såkaldt stor koalition med Merkels kristelige demokrater.
En måling fra Forschungsgruppe Wahlen fredag viste, at Schulz kunne slå Merkel, hvis der var tale om direkte valg af forbundskansleren.
En Forsa-måling onsdag viste, at det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) er gået et procentpoint tilbage til otte procent. Det er den laveste opbakning til partiet i denne måling i syv måneder.
I Forsa-målingen ligger det venstreorienterede parti Die Linke fortsat på otte procent, mens miljøpartiet De Grønne ligger på syv procent.
Det liberale parti De Frie Demokrater er i samme måling gået et procentpoint frem og ligger på seks procent, hvormed det ligger over spærregrænsen til Forbundsdagen. Den er på fem procent.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned