Speeder-skandale koster Toyota 6,4 milliarder kroner
Den japanske bilproducent Toyota har indgået et forlig med de amerikanske myndigheder i sagen om hemmeligholdelse af en stor sikkerhedsbrist ved flere millioner biler i Nordamerika, der siden blev tilbagekaldt i 2009 og 2010.
I alt betaler Toyota 1,2 milliarder dollar - eller 6,4 milliarder kroner - i aftalen med de amerikanske myndigheder, fremgår det af en meddelelse fra selskabet onsdag eftermiddag.
Det store parti Toyota-biler havde problemer med, at gaspedalen satte sig fast i gulvmåtten, hvilket naturligvis var årsag til store sikkerhedsrisici for førerne.
Ifølge nyhedsbureauet AFP kan en række ulykker og dødsfald forbindes til fejlene.
Det amerikanske justitsministerium siger, at den japanske bilfabrikant har indrømmet at have misinformeret offentligheden om sikkerhedsproblemer med bilerne.
- I stedet for straks at afsløre og korrigere sikkerhedsproblemer, som de var bekendte med, kom Toyota med vildledende udtalelser til forbrugerne og gav urigtige oplysninger til medlemmer af Kongressen, siger justitsminister Eric Holder.
- Når bilejere sætter sig bag rattet, har de ret til at forvente, at deres køretøj er sikkert, siger han.
Toyota, der er verdens største bilproducent, vedkender sig det fulde ansvar i sagen.
- På tidspunktet for tilbagekaldelsen tog vi det fulde ansvar, vores handlinger kan have givet vores kunder, og vi dedikerede os til at genvinde deres tillid, siger Christopher P. Reynolds, der er juradirektør for Toyota North America.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub