Spejderledere i USA må nu gerne være homoseksuelle
Boy Scouts of America ophæver kontroversielt forbud mod homoseksuelle ledere. Kirkelige grupper er undtaget.
USA's største ungdomsorganisation, Boy Scouts of America (BSA), har på et bestyrelsesmøde mandag besluttet at ophæve et kontroversielt forbud mod homoseksuelle ledere.
Det oplyser New Yorks statsadvokatur ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Spejderafdelinger under Boy Scouts of America, der er finansieret af kirken, kan af religiøse årsager fortsat beslutte ikke at tillade homoseksuelle spejderledere.
Det har et stort flertal i den 80 mand store bestyrelse vedtaget på en telekonference mandag.
Forbuddet mod at være homoseksuel har været gældende i 105 år i den Texas-funderede organisation.
- Denne ændring tillader medlemmer og deres forældre at vælge lokale afdelinger, som passer bedst til den overbevisning, de måtte have, hedder det i en udtalelse på BSA's hjemmeside.
BSA's modstand mod homoseksualitet har vakt stor debat i de amerikanske medier, hvor præsident Barack Obama har kritiseret spejderne, mens for eksempel skuespilleren Chuck Norris har støttet homoforbuddet.
I maj udtalte præsidenten for Boy Scouts of America, den tidligere forsvarsminister Robert Gates, at også spejdere må håndtere verden, som den er, og ikke som de måske ønsker, at den skal være.
- Vi kan ikke opretholde status quo i bevægelsens medlemsregler, sagde Gates.
Som amerikansk forsvarsminister var Robert Gates med til at afvikle politikken "spørg ikke, fortæl intet", som forhindrede personer, der var erklæret homoseksuelle, i at tjene i militæret.
Boy Scouts of America ophævede et forbud mod homoseksuelle unge spejdere i 2013, men forbuddet for spejderledere er fortsat indtil i dag.
Organisationen blev dannet i 1910, og den har ifølge organisationens egen hjemmeside omkring 2,5 millioner medlemmer.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker