Spektakulært syn: Gigantskib rammer kysten i Hongkong
Kaptajnen på et stort tysk containerskib mistede søndag kontrollen med sit skib, da hovedmotoren brød sammen ved Hongkong, hvorefter det gik på grund ved kysten.
Det enorme skib Hansa Constitution - lastet med flere tusinde containere - drev direkte mod et idrætsanlæg, der ligger ud til kysten ved den asiatiske millionby, viser billeder fra nyhedsbureauet AP.
Skibet gik på grund ganske tæt på en lysmast ved idrætsanlægget, inden en slæbebåd kom det til undsætning.
Ulykken skete søndag, da en kraftig monsunvind havde rusket op i havet på den trafikerede søvej ved Hongkong.
Hansa Constitution kan fragte 2800 containere og sejle med en last på knap 35.000 ton dødvægt.
Der er ingen meldinger om skader på besætningen eller på skibet.
Hongkong er en af verdens travleste containerhavne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned