Spiegel: Mistænkte i belgisk terror anholdt i Tyskland
Tysk politi har ifølge Spiegel anholdt mand, der skal have modtaget mistænkelige sms-beskeder fra Bruxelles.
En mand er blevet anholdt i Tyskland og mistænkes for at have forbindelser til gerningsmændene til de blodige angreb i Bruxelles i tirsdags.
Det tyske magasin Der Spiegel skriver ifølge Reuters og nyhedsbureauet dpa, at manden skal have modtaget to mistænkelige sms-beskeder fra Bruxelles.
Ifølge Der Spiegel indeholdt beskederne, der er indløbet lige inden attentatet, navnet Khaled El Bakraoui. Det er en mand, der ifølge belgisk politi begik et selvmordsattentat i en metrostation.
Tv-stationen ARD rapporterer ifølge dpa, at det var et tilfælde, at manden blev anholdt. Det er en 28-årig marokkaner, som blev standset ved en rutinekontrol på en banegård i byen Giessen i delstaten Hessen i onsdags.
Det viste sig, at han havde indrejseforbud til Schengen-området, og at han er eftersøgt i Italien og Tyskland.
De tyske myndigheder har ikke bekræftet oplysningerne. De taler om, at ja, der er anholdt en person, men de bekræfter ikke en forbindelse til attentatet i Paris, skriver dpa.
Ifølge Der Spiegel indeholdt den anden sms kun et ord, nemlig "fin". Det er fransk og betyder "slut".
Der Spiegel skriver, at der faktisk er to anholdte, men der er ikke oplysninger om den anden.
Sms-beskederne er ifølge oplysningerne indløbet på den anholdtes telefon tirsdag klokken 09.08.
Oplysningerne fra Bruxelles siger, at metrobomberne eksploderede klokken 09.11.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker