Jugoslaviens hemmelige politi UDBA beordrede drabet på Sveriges statsminister Olof Palme for 25 år siden, siger en tidligere jugoslavisk spion ifølge den tyske avis Focus.
De nye oplysninger er kommet frem under en afhøring af eks-spionen Vinko Sindicic, som den tyske avis har fået adgang til. Ifølge Sindicic overvågede jugoslaviske agenter Palme døgnet rundt og fandt huller i sikkerheden omkring ham.
Selve drabet skal ifølge Focus være blevet begået af en lejemorder, som i dag er 65 år gammel og bor i Zagreb i Kroatien, hvor han arbejder i et privat sikkerhedsselskab.
I 2009 førte vidneforklaringer fra Sindicic til, at drabet på en jugoslavisk dissident i 1983 endelig blev opklaret.
Afhøringen, hvor oplysningerne om Palme-drabet kom frem, skal være givet videre til Sverige allerede i 2008, men svensk politi gik ikke videre med sagen.
Politiet siger nu, at oplysningerne bliver undersøgt.
Olof Palme blev dræbt på åben gade i Stockholm den 28. februar 1986. Den kriminelle Christer Pettersson blev efterfølgende dømt for mordet, men senere frikendt. Mordet er derfor aldrig blevet opklaret.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde