En amerikansk kvinde, som tidligere torsdag af et iransk nyhedsbureau omtales som spion, er ikke anholdt. Hun blev derimod udvist af Iran, da hun for en uge siden forsøgte at komme ind i landet uden visum.
Det siger den iranske tv-station al-Alam, der citerer en informeret kilde.
Tidligere på dagen skrev nyhedsbueauet Fars, at kvinden, Hal Talayan, blev anholdt i sidste uge, da hun forsøgte at krydse grænsen mellem Iran og Armenien.
Ifølge Fars havde grænsepolitiet fundet spionudstyr, som var gemt i hendes tænder.
Men det var en ganske anden version, som al-Alam præsenterede seerne for.
- Den amerikanske kvinde kunne ikke komme ind i Iran. Hun henvendte sig til grænsevagterne, men hun havde ikke et visum, hun havde ikke bemyndigelse til at komme ind i Iran, siger tv-stationen.
Hun blev derfor sendt tilbage til Armenien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde