Alle 10 personer, som beskyldes for at have været russiske agenter, mens de boede i USA, ønsker at erkende sig skyldige i anklagerne. Det meddelte anklagemyndigheden en domstol i New York torsdag.
Skridtet er muligvis led i en plan om, at USA og Rusland udveksler spioner. De 10 blev anholdt i sidste måned og anklaget for i adskillige år at have samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste SVR.
Ifølge amerikanske medier arbejder Washington og Moskva på, at de 10 spionmistænkte bliver udvekslet med den russiske videnskabsmand Igor Sutjagin, der siden 1999 har siddet fængslet for spionage i Rusland. Tirsdag blev Sutjagin flyttet til Moskva og indsat i et fængsel her - muligvis som led i en udveksling.
Ubekræftede forlydender ville vide, at Sutjagin torsdag blev fløjet fra Moskva til Østrigs hovedstad, Wien.
Den 45-årige Sutjagin, der er ekspert i atomvåben, blev anholdt i 1999 og sigtet for at lække hemmelige oplysninger om russiske atomubåde og jagerfly til CIA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker