Spisepinde i Kina koster årligt 20 millioner træer
En kinesisk politiker, som leder et skovdriftsselskab, har indtrængende opfordret sine medborgere til at redde flere træer ved at reducere de 80 milliarder par engangs-spisepinde, der produceres årligt, skriver statslige medier.
- Vi må ændre vore forbrugsvaner og opmuntre folk til at medbringe deres eget bestik, siger Bo Guangxin, som er leder skovdriftsselskabet Jilin.
Kinas produktion af spisepinde svarer til et forbrug af 20 millioner træer på 20 år. Det er nok til, at Den Himmelske Freds Plads i Beijing kan blive fyldt med 360 lag af engangs spisepinde, siger Bo Guangxin i en udtalelse til det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Han fremsatte selv forslaget over for de delegerede ved den årlige parlamentssamling fredag.
Kina er verdens største forbruger og importør af træ, og det indførte en særlig afgift på fem procent på engangs spisepinde og træpaneler i 2006 for at få nedbragt forbruget.
Men landets efterspørgsel efter træ i udlandet er tredoblet siden 2000 og nåede i 2011 op på 180 millioner kubikmeter, viser tal fra kampagne gruppen Miljø-efterforskningsagenturet i London.
- Den voksende appetit på træ, hvoraf mindst en tiendedel kommer fra illegale producenter, betyder, at skæbnen for mange af verdens naturlige skove ligger i Kinas hænder, siger gruppen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker