Splittelse forstsætter blandt oprørere før Genève-møde
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, førte onsdag drøftelser om den planlagte fredskonference i Genève med sin amerikanske kollega, John Kerry.
- Vi har drøftet forberedelserne på den internationale fredskonference og bestræbelserne på at få mindsket den humanitære krise i landet, siger den russiske udenrigsminister i en erklæring efter drøftelserne.
Repræsentanter for den syriske præsident, Bashar al-Assads, regime og repræsentanter for oppositionen ventes at mødes den 22. januar ved fredskonferencen, der har fået navnet Genève II.
Den finder sted i Montreux, som ligger på den schweiziske side af Genève-søen.
Optakten til fredskonferencen har været præget af alle mulige problemer, og det er langt fra sikkert, at oppositionen kommer eller har en fælles linje.
Onsdag kom det frem, at rivalisering mellem Qatar og Saudi-Arabien har forværret krisen mellem de forskellige oprørsgrupper.
- Det er fortsat usikkert om problemerne kan løses inden fredag, hvor Syriens Nationale Koalition skal stemme om, hvor den skal sende repræsentanter til forhandlingerne.
Qatar spiller en stadig mere vigtig rolle i det internationale diplomati efter klart at have støttet de folkelige opstande for demokrati under Det Arabiske Forår, men siges også at støtte militante grupper, som er imod fredsforhandlingerne.
Lavrov understreger i en erklæring onsdag, at det er strengt nødvendigt at respektere de aftaler, som tidligere er indgået - uden nye fortolkninger.
Lavrov og Kerry enedes også om at holde bilaterale møder under fredskonferencen, der har som formål at bringe den syriske konflikt til en afslutning.
USA og Storbritannien truer med at indstille støtten - eller dele af støtten - til den syriske opposition, hvis den ikke møder frem til fredsprocessen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned