Eksplosionerne i det centrale Stockholm lørdag eftermiddag kan vise sig at have forbindelse til Storbritannien.
Det står klart, efter at britisk politi har ransaget en adresse i Bedfordshire nord for London.
- Vi kan bekræfte, at dette har forbindelse til hændelsen i Stockholm, siger en talsmand for politiet og tilføjer, at ransagningen ikke førte anholdelser med sig.
Politiets meddelelse kommer, efter at flere medier har spekuleret i, at den angivelige bombemand både har boet og studeret i netop Bedfordshire-området.
Den islamistisk hjemmeside Shumukh al-Islam har således skrevet, at en Taymour Abdel Wahab står bag de to eksplosioner, hvor han selv blev dræbt, mens to andre blev kvæstet.
Britiske medier har herefter kunnet berette, at Taymour Abdel Wahab, der er i slutningen af 20'erne, har studeret på University of Bedfordshire i byen Luton, hvor han også har boet de seneste år.
Den britiske avis The Guardian skriver, den formodede bombemand er en irakisk født svensker, mens aviserne The Daily Mail og The Daily Telegraph kan berette, at hans kone og børn stadig bor i Luton.
- Jeg så ham tit. Han sagde ikke meget, men han virkede flink. Jeg plejede at se ham gå rundt med sine børn, siger Tahir Hussain, en lokal taxachauffør, til The Daily Telegraph.
Den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo, har indtil videre nægtet at udtale sig om den formodede bombemands identitet.
Säpo holder pressemøde om bombesagen mandag klokken 12.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker