De amerikanske sportsstjerner brød ud i vild jubel over nyheden om, at al-Qaeda-lederen Osama bin Laden er blevet dræbt i Pakistan.
Publikum ved baseballkampen mellem Philadelphia Phillies og New York Mets begyndte taktfast at råbe U-S-A, da meldingen indløb midt under kampen.
- Jeg studsede over, hvorfor alle råbte USA, og jeg tror, alle på banen undrede sig over, hvad der skete, siger Philadelphia Phillies-spilleren Shane Victorino til klubbens hjemmeside.
- Denne aften vil jeg aldrig glemme. Jeg fik kuldegysninger, da jeg hørte råbene, siger Chris Young fra New York Mets, som vandt kampen 2-1.
Søndag trængte en amerikansk militærstyrke ind i det hus, hvor Osama bin Laden har boet nord for den pakistanske hovedstad, Islamabad.
Senere søndag holdt den amerikanske præsident, Barack Obama, en tale på landsdækkende tv, hvor han berettede om den militære operation og Osama bin Ladens død.
Nyheden fik også den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong til tasterne.
- Endelig ... USA, USA, USA, skriver han på sin Twitter-profil.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde