Den amerikanske rockstjerne Bruce Springsteen har sagt ja til at deltage i en koncert på Utøya den 22. juli på etårsdagen for massakren på 69 mennesker.
Det oplyser Norsk TV2.
TV-stationen siger, den har oplysningen fra "centrale kilder" i den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF.
Det var AUF's medlemmer, som højreekstremisten Anders Behring Breivik myrdede i en blodrus, efter han havde sprængt en kraftig bombe i Oslo, der dræbte otte.
Af kilderne fremgår det, at den 62-årige Springsteen har givet en positiv tilbagemelding på en forespørgsel fra AUF. Men den endelige bekræftelse foreligger ikke endnu.
Bruce Springsteen og hans E-Street Band indleder en Europa-turné i maj, og de spiller i Norge den 21., den 23. og 24. juli.
Ud fra et praktisk synspunkt er der ingenting i vejen for, at den legendariske musiker kan være på Utøya den 22. juli.
Bruce Springsteen er formentlig det største koncertnavn, som Roskilde Festivalen nogensinde har lagt græs til, når han den 7. juli kommer til Danmark.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned