Sprog-krig forlænger regeringskrise i Makedonien

En foreslået udvidelse af brugen af albansk i Makedonien fastholder landets politiske system i en krisetilstand.

Onsdag nægter den makedonske præsident, Gjeorge Ivanov, at give landets socialdemokratiske parti mandat til at danne en regering. Det er til trods for, at partiet har samlet et flertal bag sig i parlamentet.

Zoran Zaev, der er leder af det socialdemokratiske parti, har skaffet sig flertallet ved at sikre sig opbakning fra en række små etnisk albanske partier.

De har som modkrav krævet en lov, der udbreder brugen af albansk i Makedonien.

Derfor vil præsidenten ikke tillade Zoran Zaev at danne regering.

- Ifølge den ed jeg har svoret ... kan jeg ikke give mandat til nogen, der truer Makedoniens suverænitet, siger præsidenten ifølge Reuters til journalister.

Dermed fortsætter en politisk krise, der ifølge Reuters har stået på i to år. Makedonien har været i et politisk limbo siden en overvågning-skandale brød ud for to år siden.

Skandalen tvang regeringslederen Nikola Gruevski af det nationalistiske VMRO-DPMNE-parti fra regeringsmagten i januar 2016.

Præsidenten tilhører samme parti, der selv om det er det største i landets parlament ikke har et flertal alene.

En unavngiven talsmand fra det største af de etnisk-albanske partier beskriver landets situation som et "kaos".

I et lynvalg i december fik VMRO-DPMNE 51 af de 120 sæder i parlamentet. Socialdemokraterne fik 49 sæder, hvilket efterlod begge partier afhængig af støtte fra de etnisk-albanske partier.

Etniske albanere udgør omkring en tredjedel af landets befolkning.

Først forsøgte VMRO-DPMNE at danne en koalition, men forsøget slog fejl. Mandag aften lykkes det Zoran Zaev at skabe et flertal bag sig.

Aftalen mellem socialdemokraterne og de etnisk-albanske partier fik tusindvis til at gå på gaden i protest.