Sri Lankas siddende præsident, Mahinda Rajapakse, blev genvalgt ved tirsdagens præsidentvalg. Det rapporterer lokale tv-stationer.
- Der er tale om en klar sejr for præsidenten, rapporterer den statskontrollerede Rupavahini tv-station.
Det endelige resultat af valget offentliggøres onsdag eftermiddag, dansk tid. Men en talsmand for den 64-årige Rajapakse siger, at præsidenten har fået 1,8 millioner flere stemmer end modkandidaten, den tidligere hærchef og general Sarath Fonseka.
I alt blev der afgivet 9,8 millioner stemmer. Da 85 procent af stemmerne var talt op, nåede Rajapakse de 50 procent af stemmerne, der sikrede ham sejren.
Mens optællingen var i gang i hovedstaden Colombo, opstod der stor spænding. Op mod 100 bevæbnede soldater omringede det hotel, som modkandidaten Sarath Fonseka opholdt sig i sammen med sine tilhængere.
En talsmand for Fonseka sagde, at der er frygt for, at kandidaten bliver anholdt, når optællingen er afsluttet.
Ifølge militærkilder er soldaterne udkommanderet, da der er oplysninger om, at udenlandske kriminelle opholder sig på hotellet.
Rajapaksa og Fonseka var allierede indtil for nylig, men generalen brød med præsidenten på grund af uenighed om hans påståede autoritære stil og accept af korruption.
Sikkerheden er kraftigt skærpet i forbindelse med valget, idet 68.000 politifolk og 12.000 soldater er sat ind for at bevogte valgstederne. Valget forløb dog uventet fredeligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde