Sri Lankas nyvalgte præsident, Mahinda Rajapakse, har opløst landets parlament og dermed banet vejen for et valg to måneder før tiden, siger hans talsmand.
Rajapakse, som vandt en overbevisende sejr ved præsidentvalget i Sri Lanka i sidste måned, har underskrevet en bekendtgørelse, der opløser nationalforsamlingen med virkning fra midnat tirsdag.
- Det er nu op til valgkommissæren at træffe beslutning om datoen for et parlamentsvalg, siger talsmanden Lucien Rajakarunanayake.
Medlemmerne af parlamentet, som blev valgt ind i 2004, kunne ellers have fortsat deres arbejde frem til april.
Men præsidentens seneste træk giver nu det regerende parti mulighed for at afholde parlamentsvalg i kølvandet på Rajapakses overvældende succes ved præsidentvalget den 26. januar.
Få timer før opløsningen af parlamentet meddelte regeringen desuden, at den vil stille oppositionens præsidentkandidat og landets tidligere hærchef, Sarath Fonseka, for en krigsret.
Fonseka var i færd med at drøfte planer om at danne fælles front i parlamentsvalget med andre oppositionsledere, da han angiveligt blev slæbt væk af soldater.
Præsidentens parti havde flertal i det afgående parlament - men kun takket være støtte fra en række medlemmer i oppositionen.
Rajapakse har sagt, at han håber at forbedre sit greb om et nyt parlament ved at vinde et større antal pladser til sit Frihedsparti.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker